Kontinuerlig forbedring

Uanset hvilken branche der er tale om, så er der én ubestridelig kendsgerning, som alle succesfulde virksomheder forstår: Hvis man ikke holder trit med udviklingen, sakker man bagud. Selvom vi tidligere har haft succes med at være med til at udvikle indendørs cykler, vidste vi inderst inde godt, at vi kunne gøre det bedre. Dette fik os til at vende tilbage til tegnebrættet i 2015, hvor vi forsøgte at tænke i de samme baner som dem, der betyder mest: vores kunder og deres slutbrugere. Efter at have stillet spørgsmål, studeret alle aspekter af cykeloplevelsen og eksperimenteret med en lang række design, udviklede vi en serie af træningscykler, der vil appellere til mange forskellige brugere og puste nyt liv i cykelhold over hele verden.

Forståelse af motivationer

Det første skridt mod at give folk en helt ny cykeloplevelse var at finde ud af, hvad der motiverer klubmedlemmer til at sætte sig i sadlen. Den mest effektive træning er den, man synes bedst om. I en undersøgelse blandt medlemmer, hvoraf nogen havde deltaget i gruppetræning og andre ikke havde, fandt vi hurtigt ud af, at måling af en række nøgletal var vigtigt, hvis alle skal føle, at de er med. Selvom nogle af deltagerne fokuserede knivskarpt på, hvor mange watt og hvor meget energi der blev genereret, ville andre holde øje med deres puls, antal forbrændte kalorier eller afstand og samtidig have en sjov og spændende oplevelse sammen med andre. De, der cyklede alene, nævnte også tidsforløb som et vigtigt nøgletal. Det vigtigste, vi har lært, er, at folk gerne vil se tydelige fremskridt, hver gang de træder i pedalen. Løsningen virkede oplagt: at skabe en indendørs cykel, der viser alle disse nøgletal.

Interaktionen mellem mennesker og maskiner

Da vi først havde fået en lys idé, var vores næste opgave at basere den på det bedst mulige design. Først studerede vi brugernes forskellige kropstyper og niveauer, mens de interagerede med en lang række eksisterende indendørs cykler. Vi blev hurtigt klar over, hvor mangelfuldt designet af indendørs cykler var: Det, der fungerede for en bruger, som er 190 cm høj, fungerer ikke altid for en, der er 160 cm høj. Alle ville have et solidt og stabilt design, men ekstra vægt gjorde cyklerne mere besværlige at flytte, justeringspunkterne var komplicerede at bruge og håndtere, og de havde tendens til at svigte. Styret var ofte velegnet til én cykelposition, men det var ikke godt, når brugeren skulle skifte til en anden fase i cykelturen. Belastningskontrol og tilbehør, såsom flaskeholdere, sad ofte på et uhensigtsmæssigt sted, og selv det største og blødeste sæde var ikke altid det mest behagelige. Brugernes erfaring var ofte uvurderlig for vores udviklingsproces, men det var slet ikke nok til at klare de udfordringer, som vi havde hørt om fra de teknikere, som var ansvarlige for at vedligeholde lokaler med indendørs cykler, der bliver brugt næsten uden afbrydelser. Vi blev ved med at undersøge sagen, indtil vi var overbeviste om, at vi ikke bare havde fundet en løsning på de største ulemper ved indendørs cykler, men også på de mindre problemer og frustrationer, der ødelægger den gode cykeloplevelse.

Forbedring af alle vinkler og kontaktpunkter

En undersøgelse af de ergonomiske behov og brugerens interaktioner med cyklens kontaktpunkter betød, at et forbedret design hurtigt tog form. Vi begyndte med en smal Q-faktor for at optimere føddernes position og efterligne følelsen af en rigtig udendørs cykeltur. Vi designede en sadelstang, der føles behagelig for ryttere, uanset om de er 147 cm eller 2 meter høje. Vi har fjernet gasstøddæmperne, der havde tendens til at svigte, og udviklet en intuitiv justering med fire valgmuligheder samt mulighed for at vippe sædet med en hurtig bevægelse, så selv nybegyndere kan tilpasse cyklen til deres unikke kropstype. Vi har skabt styr med flere greb, der byder på et ergonomisk greb til flere forskellige typer cykling, samtidig med at brugeren har vandflasken inden for rækkevidde. Vi har udviklet et stel, der føles stabilt, uanset hvor hård cykeltræningen er, og vi har inkluderet brugervenlige, indbyggede hjul og håndtag, der er lette at flytte rundt på, til trods for deres ultrasolide konstruktion. Vi har udstyret CXP'en med justeringsfødder med drejeknapper og sørget for, at det hele kan justeres af klubbens servicepersonale og trænere ved hjælp af simple værktøjer. For at give en mere strømlinet ændring af belastningen har vi udviklet et solidt, tekstureret håndtag, der er lettere at manipulere end en belastningsknap, og flyttet håndtaget til brugerens naturlige synsvinkel. Et nyt pedalkoncept omfatter nydesignede tåkapper og remme, der hurtigt kan tilpasses af ryttere, så de kan sætte sig i sadlen og komme i gang uden besvær. Hvad angår sædet, som måske er det vigtigste kontaktpunkt på cyklen, vidste vi, at vi havde fundet et perfekt design, der kunne mindske belastningen, da flere brugere fortalte os, hvor behagelige de var, uden at vi behøvede at spørge. Vi blev ved med at videreudvikle vores design, indtil vi ikke længere var i tvivl om, at vores cykel havde uovertruffen ergonomi, justeringsmuligheder og komfort.

Investering i produktion

Da vi havde lært at tænke fremadrettet, var vores næste opgave at realisere vores nye træningscykler i stor målestok. En del af vores inspiration i denne udviklingsfase skyldes vores chance for at få en rundvisning på en Toyota-fabrik. Ved at udnytte en lignende kombination af dygtige teknikere, automatisk samlebåndsproduktion og robotsvejsning kunne vi gøre vores produkt endnu bedre. Det var især robotsvejsningen, der gjorde det færdige produkt endnu bedre, da hver eneste svejsning var fuldstændigt ensartet og uden risiko for forkerte håndbevægelser eller distraktioner, og dette har hjulpet os med at skabe branchens mest stabile og solide stålstel. Det betød også, at vi kunne fremstille cykler i døgndrift hele ugen uden afbrydelser og dermed levere til både store og små klubber i hele verden. Desuden blev den nye BED-maleproces indført for at beskytte svejsningen endnu bedre mod rust og sørge for, at hvert eneste stel er stærkt og stabilt i endnu længere tid fremover. Vi slog os desuden med sammen Velo, som er en respekteret producent af højkvalitetssæder i cykelbranchen, om at producere branchens mest behagelige sæder. Ligesom alt det andet, vi fremstiller, er vores cykler testet i henhold til de strengeste internationale standarder og udelukkende monteret med dele, som vi selv designer og evaluerer med henblik på at garantere overlegen produktværdi.

Mere hensyn til serviceteknikerne

Det er ikke let at producere cykler, der kan godkendes af både servicepersonale og slutbrugere i fitnesscentre, men vi var villige til at gå endnu længere i vores nyskabelse. Efterhånden som vi udviklede en helt ny serie af cykler, inddrog vi også serviceteknikernes behov i vores overvejelser, så de kunne få de produkter, der både bruges konstant og meget flittigt, til at holde endnu længere. Vores svinghjul er udstyret med en plade, der beskytter de bevægelige dele mod sved, rengøringsmidler og støv, forlænger produktets brugslevetid og forhindrer problemer, før de opstår. To servicepaneler, der hurtigt kan åbnes og har en enkelt stramningsmekanisme, hjælper teknikere med at finde de indvendige dele på få sekunder. Dette får serviceeftersynene til at forløbe hurtigere, især i tætpakkede cykelrum med mange cykler, og teknikere kan endda fjerne hovedskærmen uden at afmontere pedalerne. Vores svejsefri enkeltdrivsystem med en justeringsfri Flexonic-rem byder på konsistent ydeevne og vrides aldrig skævt, og vores magnetiske modstandssystem eliminerer næsten al indvendig friktion samt risici for indvendige fejl, hvilket resulterer i en cykel af hidtil uset slidstyrke. Vores nye design betyder i sidste ende, at serviceteknikere kan bruge langt mindre tid på at efterse vores cykler, selv i centre med hyppig brug, og når vores cykler skal vedligeholdes, er det lettere end nogensinde.

Holdcykling i flotte, nye farver

Da vi først var sikre på, at vi havde udviklet branchens bedste indendørs cykel, manglede vi kun at skabe den rette konsol, der kan hjælpe slutbrugere med at måle nøgletal, så de kan holde sig i gang. Vores generatordrevne Target Training Display (fås til CXP) byder på brugervenlig navigation og flot grafik, samtidig med at det viser vigtige træningsdata og giver en bedre cykeloplevelse med flotte farver, samvær og konkurrence. Den indbyggede FTP-test og test af submaksimal puls hjælper medlemmer med at sætte personlige mål, der passer til den enkelte rytters niveau og fitnessmål. Desuden hjælper LED-lysene med flotte farver medlemmer med at præstere og nå deres mål, uanset om de holder øje med watt, omdrejninger pr. minut eller puls, eller om de vil gennemføre en højintensitetsintervaltræning. Takket ved en momentsensor, som er fremstillet i Tyskland og gennemtestet med Formula 1 PCME-teknologi og kommunikerer med konsollen, kan vores innovative nye cykler endda måle watt-produktion med 2 % nøjagtighed, så selv seriøse ryttere opnår endnu mere præcision, når de træner, og nybegyndere kan holde øje med deres fremskridt. Når det bruges sammen med vores unikke programmer, kan trænere opsætte en række nøgletalsbaserede mål, så holdene aldrig bliver ensformige eller kedelige, så medlemmerne bliver ved med at komme tilbage.